SOMMER SMYKKEKURSUS | FATNING MED STEN | 10.07-14.07.2023
På dette fattekursus er der god tid til at fordybe sig i de forskellige teknikker omkring indfatning af sten og krystaller. Der tages udgangspunkt i cabochon- og facetslebne sten i forskellige størrelser og faconer og vi gennemgår bl.a. klofatninger og forrivning. Medbring gerne egne sten til kurset.
4.200,00 kr.
8 på lager
Beskrivelse
Vi tager udgangspunkt i cabochon- og facetslebne sten i forskellige størrelser og faconer, og gennemgår forskellige teknikker til fremstilling af rørfatninger, og kegler, der bl.a. kan påloddes klør. Vi gennemgår klofatninger og forrivning, hvor stenen lægges ned, så den er i niveau med sølvets/guldets overflade. Vi ser også på mere utraditionelle fatninger til rå sten, krystaller, perler mv. Der arbejdes i finsølv, sterlingsølv, guld og finguld.
Kurset er tilrettelagt med teori, gennemgang af værktøj, demo af teknikker, og tid til selv at arbejde med og fordybe sig i teknikkerne i værkstedet.
Kurset er noget for dig hvis du
- Vil have god tid til at fordybe dig i nye teknikker
- Har kendskab til sølvarbejde og vil udvikle dig og dine smykker
- Vil dygtiggøre dig i guldsmedefaget
Deltagerforudsætning
Kendskab til og erfaring med sølvarbejde. Er du under 18 år skal vi have en fuldmagt fra dine forældre.
Datoer
Mandag den 10. juli kl. 14.00 - 21.30. Vi mødes i kursistkøkkenet i hovedhuset.
Tirsdag den 11. juli kl. 09.00 - 17.30
Onsdag den 12. juli kl. 09.00 - 17.30
Torsdag den 13. juli kl. 09.00 - 17.30
Fredag den 14. juli kl. 09.00 - 16.00. Afslutning med fælles udstilling og kaffe kl. 15.00 i kursistkøkkenet.
Generelt
Prisen er inklusive værktøj (ikke bor og fræsere) og fællesmaterialer som slaglod, savklinger, smergelpapir, lim og fluss. Det er tilladt at medbringe egne materialer og der er mulighed for at købe materialer du får brug for undervejs i kurset i vores butik i Ravsted >>
Værkstedet
Værkstedet hvor de praktiske opgaver bliver udført, er indrettet i et stort lyst lokale med hyggelig atmosfære, som indbyder til kreativ udveksling deltagerne imellem. Arbejdspladserne er alle udstyret med det nødvendige værktøj og maskiner. Hver deltager får sin egen faste arbejdsplads, så skulle et smykke ikke blive helt færdigt kan man lade det ligge til dagen efter. Det er tilladt at arbejde videre i værkstedet på egen hånd efter endt undervisning, hvilket ofte fører til hyggelige aftener og ide udveksling mellem kursisterne.
Praktisk information
Kurserne bliver gennemført med minimum 7 deltagere og vi forbeholder os ret til at aflyse kurser, hvis dette bliver nødvendigt pga. manglende interesse eller sygdom af underviser.
Ca. 14 dage før kursets start vil du få tilsendt informationsbrev og deltagerliste.
Afmelding eller udeblivelse
Hvis du er nødt til at melde afbud til et kursus, beder vi dig give os besked snarest muligt. Ved framelding senere end 14 dage før kursusopstart, refunderes kursusbeløbet ikke. Det gælder også ved sygdom.
Meldes der afbud tidligere end de 14 dage refunderes 75% af kursusbeløbet.
Spørgsmål til et kursus eller din kursustilmelding er du altid velkommen med.
Send en e-mail til hg@smykkekursus.dk eller ring på nummer +45 7464 7628 mandag-fredag mellem kl. 08.15 – 16.00
Vagttelefon
Under dit kursus ophold i Ravsted kan du træffe en medarbejder på følgende telefonnummer +45 30 57 84 23
Mød din underviser
Har du set disse produkter?
Husk at tilkøbe overnatning og forplejning til dit kursus..