SMYKKEKURSUS | EMALJE PÅ SØLV | 04.10 – 06.10.2024
Formålet med kurset er at du selvstændig kan forberede sølv og emaljer til smykkebrug og målet er at skabe to små emaljerede sølvsmykker. Undervejs på kurset giver Tom anbefalinger til dimensioner og designs, så du bedst muligt kan omsætte dine ideer til et unikt smykke.
2.750,00 kr.
11 på lager
Beskrivelse
Lær at lave emalje på sølv
På kurset bliver der gennemgået sikkerhed omkring brug af emalje og ovn og du får en grundig introduktion til emalje. I løbet af kurset får du anbefalinger til dimensioner og designs og du lærer hvordan man forbereder, knuser og vasker emaljerne. Du lærer også hvordan man forbereder sir første sølvemne til cloisonné emaljeteknik. Desuden arbejdes der med at lægge emalje på sølvet, tørre og brænde det og slibe og polere emnet til sidst. Formål og mål: At kunne forberede sølv og emaljer til smykkebrug. Målet er at skabe to små emaljerede sølvsmykker.
Der vil også være tid til at arbejde frit på et andet smykke.
Materialer der bruges på kurset:
- Finsølv emner og finsølvtråd, som leveres på kurset.
- Et udvalg af Thompson blyfri opakke og transparente Emaljer (er inkluderet i prisen og medbringes af Tom)
Ved spørgsmål og for mere info skriv til Tom på: lundsten@lundsten-emalje.dk eller læs mere på Tom Lundstens hjemmeside >
Max 6 deltagere på dette smykkekursus.
Dette smykkekursus er noget for dig hvis du:
- Vil lære mere om emalje på sølv
- Lave unikke smykker
- Vil dygtiggøre dig i guldsmedefaget
Materialer:
Alle materialer som benyttes under kurset kan købes i butikken i Ravsted. Butikken er åben for vareudlevering og ekspedition kl. 08.15-09.00 og 12.15-13.00 og 15.00-16.00.
Du er selvfølgelig også velkommen til at medbringe dine egne materialer.
Deltagerforudsætning:
Ingen, alle kan deltage. Er du under 18 år er der visse maskiner og teknikker du ikke må benytte.
Generelt
Prisen er inklusive brug af værktøj (ikke bor og fræsere) og fællesmaterialer som slaglod, savklinger, smergelpapir, lim og fluss. Det er tilladt at medbringe egne materialer og der er mulighed for at købe materialer du får brug for undervejs i kurset i vores butik i Ravsted >>
Værkstedet
Værkstedet hvor de praktiske opgaver bliver udført, er indrettet i et stort lyst lokale med hyggelig atmosfære, som indbyder til kreativ udveksling deltagerne imellem. Arbejdspladserne er alle udstyret med det nødvendige værktøj og maskiner. Hver deltager får sin egen faste arbejdsplads, så skulle et smykke ikke blive helt færdigt kan man lade det ligge til dagen efter. Det er tilladt at arbejde videre i værkstedet på egen hånd efter endt undervisning, hvilket ofte fører til hyggelige aftener og ide udveksling mellem kursisterne.
Praktisk information
Kurserne bliver gennemført med minimum 7 deltagere og vi forbeholder os ret til at aflyse kurser, hvis dette bliver nødvendigt pga. manglende interesse eller sygdom af underviser.
Ca. 14 dage før kursets start vil du få tilsendt informationsbrev og deltagerliste.
Afmelding eller udeblivelse
Hvis du er nødt til at melde afbud til et kursus, beder vi dig give os besked snarest muligt. Ved framelding senere end 14 dage før kursusopstart, refunderes kursusbeløbet ikke. Det gælder også ved sygdom.
Meldes der afbud tidligere end de 14 dage refunderes 75% af kursusbeløbet.
Spørgsmål til et kursus eller din kursustilmelding er du altid velkommen med.
Send en e-mail til hg@smykkekursus.dk eller ring på nummer +45 7464 7628 mandag-fredag mellem kl. 08.15 – 16.00
Vagttelefon
Under dit kursus ophold i Ravsted kan du træffe en medarbejder på følgende telefonnummer +45 30 57 84 23
Mød din underviser
Har du set disse produkter?
Husk at tilkøbe overnatning og forplejning til dit kursus..