SMYKKEKURSUS | FORKOBRING | 05.11.2024

Formålet med dette kursus er at vise dig mulighederne og fremgangsmåden ved elektroformning, så du på egen hånd kan fremstille helt specielle produkter. Vi kigger på anlægget og de materialer der skal bruges for at gennemføre forkobring. Desuden forbereder vi diverse emner, både ledende og ikke ledende, så du får et indblik i de forskellige fremgangsmåder.

770,00 kr.

11 på lager

Kursusbeskrivelse

På kurset gennemgår vi opsætning, styring og vedligehold af galvanoanlægget og hvad der skal bruges for at galvanisere. Vi kigger på hvordan man forbereder emner – både ledende og ikke ledende – med lak, ledelak og kobberfolie og gennemfører forkobring. Du vil i løbet af dagen få lov til at prøve alle elementer af processen.

Hvis tiden tillader det, ser vi på forskellige teknikker til hvordan der kan indfattes sten og glasperler.

Deltagerforudsætning
Der kræves ingen faglige forudsætninger for at deltage i kurset. Er du under 18 år er der visse maskiner og teknikker du ikke må benytte.

Datoer:
Mandag den 11. november 2024 kl. 9.00 - 16.00

Generelt
Prisen er inklusive brug af værktøj (ikke bor og fræsere) og fællesmaterialer som væsker til prøvning, smergelpapir, lim og fluss. Det er tilladt at medbringe egne materialer og der er mulighed for at købe materialer du får brug for undervejs i kurset i vores butik i Ravsted >>

Værkstedet
Værkstedet hvor de praktiske opgaver bliver udført, er indrettet i et stort lyst lokale med hyggelig atmosfære, som indbyder til kreativ udveksling deltagerne imellem. Arbejdspladserne er alle udstyret med det nødvendige værktøj og maskiner. Hver deltager får sin egen faste arbejdsplads, så skulle et smykke ikke blive helt færdigt kan man lade det ligge til dagen efter. Det er tilladt at arbejde videre i værkstedet på egen hånd efter endt undervisning, hvilket ofte fører til hyggelige aftener og ide udveksling mellem kursisterne.

Praktisk information

Kurserne bliver gennemført med minimum 7 deltagere og vi forbeholder os ret til at aflyse kurser, hvis dette bliver nødvendigt pga. manglende interesse eller sygdom af underviser.

Ca. 14 dage før kursets start vil du få tilsendt informationsbrev og deltagerliste.

Afmelding eller udeblivelse

Hvis du er nødt til at melde afbud til et kursus, beder vi dig give os besked snarest muligt. Ved framelding senere end 14 dage før kursusopstart, refunderes kursusbeløbet ikke. Det gælder også ved sygdom.

Meldes der afbud tidligere end de 14 dage refunderes 75% af kursusbeløbet.

Spørgsmål til et kursus eller din kursustilmelding er du altid velkommen med.
Send en e-mail til hg@smykkekursus.dk eller ring på nummer +45 7464 7628 mandag-fredag mellem kl. 08.15 – 16.00

Vagttelefon
Under dit kursus ophold i Ravsted kan du træffe en medarbejder på følgende telefonnummer +45 30 57 84 23

Mød din underviser

Din underviser er Flemming G. Sørensen

Har du set disse produkter?

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0