Smykketeknik 3

2. – 5. juni 2025

På dette kursus arbejder vi videre med de grundlæggende smykketeknikker fra grundkursus 1 og 2. Du vil lære flere teknikker og metaller at kende, samtidig med du trinvis arbejder dig igennem en designproces fra inspiration og idé til skitser og modeller frem til et færdigt smykke i ædelmetal.

Sommerkursus | Voksarbejde og cire perdue

23. – 27. juni 2025

Vi sætter fokus på processen fra idé til færdigstøbt smykke. På kurset vil du arbejde med de forskellige typer voks til cire perdue støbning, både bløde og hårde vokstyper samt mitsuro hikime voks. Du vil prøve forskellige værktøjer og udstyr til voksarbejdet, der giver spændende muligheder for helt unikke smykkedesigns.

Sommerkursus | Fra idé til færdigt smykke i sølv og guld

7. – 11. juli 2025

Vi sætter fokus på processen fra idé til færdigt smykke i sølv og guld. Der vil være en række oplæg og små øvelser omkring design og teknik, som udgangspunkt for at udvikle dine egne idéer og designs. Vi kommer bl.a. til at arbejde med overfladestruktur og dekorationsteknikker, støbning i sand og sepiaskal, smedning og formning med hamre, og naturligvis en masse lodning.

Smykketeknik 1

8. – 11. september 2025

På kurset får du et grundlæggende kendskab til brugen af det basale guldsmedeværktøj, og du lærer at fremstille øresmykker, enkle ringe, vedhæng og armbånd. Vi tager udgangspunkt i arbejdet med metallerne, og kombinerer dem med halvfabrikata og f.eks. sten og perler, så du lærer hvordan halvfabrikata kan indgå i fremstillingen af dit smykke.

Lodning for undervisere

23. september 2025

Et intensivt loddekursus for undervisere i håndværk og design. Her får du styr på udstyr, værktøj og materialer til sølvslaglodning, så der kan loddes enkle smykker og objekter i sterlingsølv, kobber, messing og bronze. Vi gennemgår loddeprocessen trin for trin, og gennem små øvelser får du prøvet de forskellige loddeteknikker.

Art Clay kreativt smykkedesign

1. – 3. oktober 2025

På kurset vil vi arbejde med de forskellige Art Clay Silver produkter som ler, sprøjte og pasta, og prøve nye og spændende teknikker, så der kan fremstilles forskellige former for ringe, vedhæng og øresmykker. Vi inddrager også halvfabrikata, facetstene, krystaller, perler, m.v. – og en hel ny verden vil åbne sig.

Kursus i guldarbejde

8. – 10. oktober 2025

På dette kursus får du en grundig indføring i arbejdet med guld, så du kan blive dus med dette populære materiale. Vi gennemgår lødighed, farver og legeringer og vi saver, filer, former, lodder og overfladebehandler. Vi kommer ind på forskellen på arbejdet med guld og sølv, og på hvordan rester af guld kan smeltes om og genbruges.

Smykketeknik 1 med hensyntagen - Guldarbejde

21. – 23. oktober 2025

Formålet med kurset er at give dig en introduktion til at arbejde med guld, og gennemgår formning, lodning og overfladebehandling. Vi tager os samtidig god tid, så ingen føler sig presset til at skulle nå et fastlagt pensum. Kurset er velegnet til dig, der fx er udfordret af sygdom, stress eller angst.

Voksarbejde til cire perdue støbning

27. – 28. oktober 2025

På kurset lærer du teknikker til at fremstille voksmodeller. Vi saver, skærer, fræser, filer og modellerer. Du får en grundig introduktion til det værktøj der bruges til voksarbejde og kommer til at arbejde med forskellige vokstyper. Derudover ser vi på hvordan man laver overfladestruktur i forskellige vokstyper.

Cire perdue støbning uden voksarbejde

29. – 30. oktober 2025

På dette kursus kan du få støbt dine medbragte voksmodeller i guld, sølv eller bronze. Kurset kommer blandt andet til at handle om opsætning af voksmodeller på stamme, indgipsning, udbrænding af voks, vakuumstøbning, introduktion til renovering og gennemgang af arbejdet med gummiform, hvor vi anvender rivformmetoden.

Bredt udvalg af smykkekurser og tekniske kurser

Deltag i et eller flere af vores spændende kurser. Vores kurser henvender sig til alle lige fra nybegynderen, den let øvede og til den professionelle guldsmed eller smykkedesigner.

Kurser hos Ravstedhus

I midten af det smukke Syd- og Sønderjylland, kan vi hos Ravstedhus tilbyde et bredt udvalg af smykkekurser,  tekniske kurser og gratis demodage. Vores smykkekurser giver dig muligheden for at lære nyt og vi har kurser på forskellige niveauer, så både begyndere, let øvede og professionelle guldsmede og smykkedesignere kan finde et kursus til netop deres niveau. De tekniske kurser omhandler temaer som fx værktøj og maskiner til bearbejdning af metaller. De intensive kurser omhandler guldsmedeteknikker så som galvano, fatning af sten med GRS og EnSet.

Deltag på et kursus

Du kan deltage på et kursus hos os ved at klikke på læg-i-kurv-knappen. Du kan også sende en mail til nedenstående med dine kontaktoplysninger, samt hvilket kursus du ønsker at tilmelde dig.

Spørgsmål til et kursus eller din kursustilmelding er du altid velkommen med.
Send en e-mail til heike@smykkekursus.dk eller ring på nummer +45 7464 7628 mandag til fredag mellem 08.15 og 16.00.

Under dit kursusophold kan du træffe en medarbejder på telefon +45 30 57 84 23

Smykkekurser

Vi tilbyder spændende smykkekurser der strækker sig over nogle dage, samt korte 1-dags kurser. Kurserne foregår i velindrettede, veludstyrede og lyse værkstedslokaler. Hver kursist får sin egen e arbejdsplads, der er fuldt udstyret med værktøj og maskiner. Værkstedet er åbent for kursister – også uden for undervisningstiden og vi oplever, at der arbejdes til langt ud på aftenen.

Under dit kursusophold er det muligt at handle materialer, smykkedele og værktøj i vores butik i Ravsted.

Se alle smykkekurser >

Tekniske kurser

Vores tekniske kurser henvender sig til dig med erfaring som guldsmed, smykkedesigner eller arbejder med bearbejdning af metaller i andre fagområder som f.eks. finmekanik, dental- eller metalindustrien.

Vi udbyder kurser, hvor vi demonstrerer maskiner som bruges inden for guldsmedefaget eller til bearbejdning af metaller, så du kan få ny viden og informationer, enten til brug af maskinen eller inden du beslutter om maskinen er noget for dig og din virksomhed. Vi har også tekniske kurser, som intensivt beskæftiger sig med guldsmedeteknikker som galvano og intensive fattekurser.

Se alle tekniske kurser >>

Gratis demodage

Hos Ravstedhus inviterer vi dig indenfor til nogle spændende dage, hvor vi demonstrerer forskelligt værktøj og maskiner. Vi introducerer dig til maskiner fra Orotig, U-marq og Orion og viser dig mulighederne inden for maskingravering, lasersvejs og meget mere.
Der vil ligeledes være demodage, hvor vi giver dig et indblik i nogle af de teknikker der anvendes i guldsmedefaget eller hos smykkedesigneren.

 Se alle demodage >>

 

Materialer til din smykkefremstilling

Gå på opdagelse i vores butik i Ravsted, og find de materialer du får brug for, når du er på et smykkekursus eller teknisk kursus hos os. Vores sortiment er bredt og du finder alt lige fra værktøj og maskiner til guldsmedearbejde, ædelmetaller og kreative materialer som sten, perler og snøre.

Butikken er åben for kursister for vareudlevering og ekspedition kl. 08.15-09.00 og 12.15-13.00 samt 15.00-16.00.

Forplejning

Uden mad og drikke dur kursisten ikke, derfor tilbyder vi forplejning til alle vores kurser. Som kursusdeltager indgår du i et ”madhold”, som på skift laver morgenmad, frokost og kaffe. Alle indkøb er foretaget og frokost og aftensmad bliver leveret og skal blot anrettes. 

Tilkøb forplejning når du bestiller dit kurset eller find det under menupunktet forplejning, Hvert kursus har tilknyttet forplejning, overnatning eller begge dele. Det er ved køb af forplejning du kan vælge glutenfri forplejning og vegetar kost med eller uden fisk.

Overnatter du på Ravstedhus under dit kursusophold, er det af hensyn til hygiejne, plads og de andre kursister, ikke muligt selv at medbringe forplejning. Dvs. at tilkøber du overnatning, skal du også tilkøbe forplejning. 

Læs mere om forplejning >>

 Mulighed for overnatning

Når du deltager i et kursus, som strækker sig over flere dage, har du mulighed for at bestille overnatning. Alle værelser er funktionelt indrettede, og badeværelser og toiletter findes på gangen.

Tilkøb overnatning når du bestiller kurset eller find det under menupunktet overnatning, så sørger vi for, at der står et værelse klar til dig. Det er ved køb af overnatning, du kan vælge leje af håndklæder og sengelinned eller begge dele.

Vær opmærksom på, at når du overnatter i Ravstedhus, så skal du også bestille forplejning. Der er ikke mulighed for selvforplejning.

Sådan bor du >>

Min førstegangsoplevelse ved at tage på smykkekursus hos Ravstedhus var enestående.

Min opfattelse er, at det er super kompetente undervisere de har – og deltagerantallet var perfekt. Omgivelserne og rammerne er gennemtænkte, så kursisterne ikke skal bruge tid på alt muligt unødvendigt.

Jeg er især imponeret over, hvor meget man lærer, når man lærer at lodde – En helt ny verden åbner sig!

Søren Lydig

Keilberg smykker

Jeg elsker virkelig at komme på smykkekursus hos Ravstedhus, og jeg oplever at man kommer ind i sin egen atmosfære.

Jeg sidder ofte om aftenen efter undervisningstiden og bruger værkstedet – hvilket er en fantastisk mulighed!

Alle kan være med uanset niveau, og underviserne har tid til alle kursisterne – dét sætter jeg meget stor pris på.

 

Emma Andersen

18 år, Studerende

Jeg har netop været på mit første kursus hos Ravstedhus, da jeg er stor tilhænger af underviser Karen Hørmann.

Det er en kæmpe fordel, at Ravstedhus’ butik er lige rundt om hjørnet, mens man er på kursus – både hvis man mangler værktøj/materialer mens man er her, men også hvis man har behov for at se og føle en vare, inden man køber den.

Jeg er meget imponeret over udendørsarealet og de tilhørende faciliteter – rammerne er perfekte!

John Schou

64 år, Lokalhistoriker

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0