ART CLAY KREATIVT SMYKKEDESIGN | 07.10-09.10.2026
Art Clay Silver er det nye spændende materiale til smykkefremstilling. Det er finsølv med konsistens som ler. Det kan formes, trilles, rulles og modelleres til smykker i de mest fantastiske former, hvorefter det tørres og brændes med en loddepistol. Efter brænding er det rent finsølv/999S, og det kan overfladebehandles som traditionelt sølv ligesom man også efterfølgende kan lodde på det.
2.995,00 kr. inkl. moms
12 på lager
Beskrivelse
Art Clay Silver, hvor metallet er blødt som ler, er et materiale, som i sig selv inspirerer til helt nye former for smykkedesign.
Indhold
På kurset vil vi arbejde med de forskellige Art Clay Silver produkter som ler, sprøjte og pasta, og prøve nye og spændende teknikker, så der kan fremstilles forskellige former for ringe, vedhæng, øresmykker mv. Vi ser på de muligheder, der opstår, når Art Clay Silver kombineres med de traditionelle metaller i tråd og plade. Vi indfatter stene og prøver forskellige dekorationsteknikker som f.eks. finguld/Keum Boo. Vi inddrager halvfabrikata, facetstene, krystaller, perler, m.v. – og en hel ny verden vil åbne sig.
Kurset varer 3 dage og består af 21 undervisningslektioner.
Deltagerforudsætning
Alle kan deltage. Men du får det optimale udbytte af kurset, hvis du har taget Art Clay intro kurset, eller tidligere har arbejdet med Art Clay Silver.
Datoer
Onsdag den 07. oktober kl. 14.00–20.00
Vi mødes i kursistkøkkenet i hovedhuset
Torsdag den 08. oktober kl. 09.00–17.30
Fredag den 09. oktober kl. 09.00–16.00
Afslutning med fælles udstilling, kaffe og te kl. 15.30 i kursistkøkkenet
På de hele kursusdage er der middagspause kl. 12.00–13.30 med tid til selvstændigt arbejde
Pris
Prisen inkluderer ikke forplejning og overnatning, det skal tilkøbes separat.
Prisen inkluderer brug af værktøj (ikke bor og fræsere) og fællesmaterialer, slaglod (ikke guld slaglod), savklinger, smergelpapir, lim og fluss.
Det er tilladt at medbringe egne materialer.
Indkøb
Butikken i Ravstedhus er åben på kursusdagene, så du har mulighed for at købe materialer og værktøj, du får brug for undervejs.
Åbningstider
kl. 8.30 – 9.00
kl. 12.30 – 13.30
kl. 15.30 – 16.00
Værkstedet
Værkstedet ligger i et stort, lyst lokale med en hyggelig og inspirerende atmosfære, der indbyder til kreativ udveksling mellem deltagerne. Hver deltager har sin egen faste arbejdsplads med alt nødvendigt værktøj og udstyr, mens de større maskiner og specialværktøj bruges i fællesskab. Efter undervisningen er der mulighed for at arbejde videre på egen hånd i værkstedet – noget mange benytter sig af, hvilket ofte fører til hyggelige aftener med idéudveksling og kreativt samvær mellem kursisterne.
Praktisk information
Kurserne bliver gennemført med minimum 7 deltagere og vi forbeholder os ret til at aflyse kurser, hvis dette bliver nødvendigt pga. manglende interesse eller sygdom af underviser.
Ca. 14 dage før kursets start vil du få tilsendt informationsbrev og deltagerliste.
Afmelding eller udeblivelse
Hvis du er nødt til at melde afbud til et kursus, beder vi dig give os besked snarest muligt. Ved framelding senere end 14 dage før kursusopstart, refunderes kursusbeløbet ikke. Det gælder også ved sygdom.
Meldes der afbud tidligere end de 14 dage refunderes 75% af kursusbeløbet.
Spørgsmål til et kursus eller din kursustilmelding er du altid velkommen med.
Send en e-mail til hg@smykkekursus.dk eller ring på nummer +45 7464 7628 mandag-fredag mellem kl. 08.15 – 16.00
Mød din underviser
Husk at tilkøbe overnatning og forplejning til dit kursus..



