SMYKKETEKNIK 1 | 16.03-19.03.2026

Grundlæggende smykketeknik 1 er tilrettelagt for begyndere og folk med kun lidt kendskab til sølvarbejde, som gerne vil have en grundlæggende indføring i materialer og teknikker. Formålet med kurset er, at gøre dig i stand til at fremstille enkle smykker og give inspiration til din designproces. Der er fokus på det gode håndværk og fagligheden er høj. Med kyndig vejledning får du lært teknikkerne så du efterfølgende kan omsætte dine ideer til virkelighed.

3.995,00 kr. inkl. moms

11 på lager

Beskrivelse

På kurset får du et grundlæggende kendskab til brugen af det basale guldsmedeværktøj, og du lærer at fremstille øresmykker, enkle ringe, vedhæng og armbånd. Vi tager udgangspunkt i arbejdet med metallerne, og kombinerer dem med halvfabrikata og f.eks. sten og perler, så du lærer hvordan halvfabrikata kan indgå i fremstillingen af dit smykke. Du får du viden om materialer og værktøj, og du lærer at save, file, forme, lodde, slibe og polere. Kurset består af en vekselvirkning mellem teori, demo af teknikker og en række praktiske øvelser, så du får prøvet det hele af.

Kurset varer 4 dage og består af 32,5 undervisningslektioner.

Kurset er noget for dig, hvis du:

  • Drømmer om at lave smykker i din fritid
  • Har planer om at finde en læreplads eller søge ind på en uddannelse inden for guldsmedefaget eller smykkedesign
  • Har lidt kendskab til smykkefremstilling og har brug for at genopfriske dine teknikker
  • Vil udfolde dig kreativt

Deltagerforudsætning

Der kræves ingen faglige forudsætninger for at deltage i kurset. Alle kan deltage. Du skal dog være fyldt 18 år for at deltage, medmindre du har en fuldmagt fra dine forældre. Er du under 18 år, er der visse maskiner og teknikker du ikke må benytte.

Datoer

Mandag den 16. marts 2026 kl. 14.00 – 20.00
Vi mødes i kursistkøkkenet i hovedhuset
Tirsdag den 17. marts 2026 kl. 09.00 – 17.30
Onsdag den 18. marts 2026 kl. 09.00 – 17.30
Torsdag den 19. marts 2026 kl. 09.00 – 16.00
Afslutning med fælles udstilling, kaffe og te kl. 15.30 i kursistkøkkenet
På de hele kursusdage er der middagspause kl. 12.00–13.30 med tid til selvstændigt arbejde.

Pris

Prisen inkluderer ikke forplejning og overnatning, det skal tilkøbes separat.
Prisen inkluderer brug af værktøj (ikke bor og fræsere) og fællesmaterialer, slaglod (ikke guld slaglod), savklinger, smergelpapir, lim og fluss.
Det er tilladt at medbringe egne materialer.

Indkøb

Butikken i Ravstedhus er åben på kursusdagene, så du har mulighed for at købe materialer og værktøj, du får brug for undervejs.

Åbningstider

kl. 8.30 – 9.00
kl. 12.30 – 13.30
kl. 15.30 – 16.00

Værkstedet

Værkstedet ligger i et stort, lyst lokale med en hyggelig og inspirerende atmosfære, der indbyder til kreativ udveksling mellem deltagerne. Hver deltager har sin egen faste arbejdsplads med alt nødvendigt værktøj og udstyr, mens de større maskiner og specialværktøj bruges i fællesskab. Efter undervisningen er der mulighed for at arbejde videre på egen hånd i værkstedet – noget mange benytter sig af, hvilket ofte fører til hyggelige aftener med idéudveksling og kreativt samvær mellem kursisterne.

Praktisk information

Kurserne bliver gennemført med minimum 7 deltagere og vi forbeholder os ret til at aflyse kurser, hvis dette bliver nødvendigt pga. manglende interesse eller sygdom af underviser.

Ca. 14 dage før kursets start vil du få tilsendt informationsbrev og deltagerliste.

Afmelding eller udeblivelse

Hvis du er nødt til at melde afbud til et kursus, beder vi dig give os besked snarest muligt. Ved framelding senere end 14 dage før kursusopstart, refunderes kursusbeløbet ikke. Det gælder også ved sygdom.

Meldes der afbud tidligere end de 14 dage refunderes 75% af kursusbeløbet.

Spørgsmål til et kursus eller din kursustilmelding er du altid velkommen med.
Send en e-mail til hg@smykkekursus.dk eller ring på nummer +45 7464 7628 mandag-fredag mellem kl. 08.15 – 16.00

Mød din underviser

Karen Hørmann
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0