Loddekursus – for undervisere i ”Håndværk og design”
Et intensivt loddekursus hvor du får styr på udstyr, værktøj og materialer til sølvslaglodning, så der kan loddes enkle smykker og objekter i sterlingsølv, kobber, messing og bronze. Vi gennemgår loddeprocessen trin for trin, og gennem små øvelser får du prøvet de forskellige loddeteknikker. Du bliver også præsenteret for enkle hjælpemidler, der gør sølvslaglodning nemmere. Der arbejdes med nanokeramisk fluss og sølvslaglod, der overholder kravene til brug i ”håndværk og design” fra 6. klasse.