Soldaten blev guldsmed
Torben Nørbo smelter guld ude i stalden
Guld er levende. Ikke blot kan det bøjes og strækkes til smykker af enhver slags – det fortæller også historier.
Det er guldsmed Torben Nørbo fra Lundum meget bevidst om, når han får til opgave at smelte oldemors gamle vielsesring om til f.eks. et vedhæng eller en broche.
– Smykker kan rumme stærke minder om en afdød slægtning, og affektionsværdien kan være langt højere end værdien i penge. Jeg har flere gange i butikkerne set kunder, der græd, når de afleverede gammelt guld til at blive smeltet om, siger den 39-årige guldsmed.

Torben Nørbo, blev udlært i 2005, lever både af at lave smykker til private – evt. ved at smelte gammelt guld om – samt af at reparere smykker for guldsmede-butikker landet over. Det gør butikkerne nemlig ikke så ofte selv.
– Guldsmed er ikke en beskyttet titel, og man kan sagtens sælge guld uden at være faglært guldsmed. Det kræver så bare, at de kan sende smykkerne til reparation et andet sted – f.eks. hos mig.
Torben Nørbo tog springet ind i livet som guldsmed for otte år siden. Forud var gået 11 år som professionel hos telegraftropperne i forsvaret. Til sidst blev han træt af den lange køretur til Karup, og fik en overgang job hos en lokal entreprenør. Men en drilsk skulderskade tvang ham til at tænke nyt – og så kom ideen om at arbejde med guld og sølv snigende.
– Jeg havde en kammerat, der arbejdede lidt med det, og stille og roligt blev jeg grebet af det. Ikke mindst arbejdet med de små dele. Jeg sidder nærmest i en lille glasboble, når jeg arbejder. Det er en side af mig selv, jeg slet ikke oplevede i årene som soldat, siger Torben Nørbo, der også overvejede at blive urmager.
Sådan gik det ikke, og i dag stortrives han i sit lille værksted med tænger, file, lup og skydelære – og en gammel kaffemaskine, der altid står klar med varm afkalker til at afsyre smykkerne.
Vandt DM-guld
Torben fik i sin tid en læreplads hos Vase Guld & Sølv i Hasselager, bestod svendeprøven med et 11-tal i 2005 og vandt samme år i august DM for guldsmede. Det var et godt år, konstaterer han med et skævt smil i dag.

Et par år tjente han sin løn hos Gindeberg i Graven i Horsens, inden han fik “et tilbud, han ikke kunne sige nej til”: Job hos guldsmed Boye i Århus. Her var han i tre år, men krisen mærkes ikke mindst hos guldsmedene. Folk bruger ikke så mange penge på nye og dyre smykker, og vil hellere bruge det i smykkeskrinet derhjemme lidt længere – med mindre de får det smeltet om. Han mistede derfor sit faste job, og har nu valgt at gøre alvor af drømmen om at blive selvstændig.
– For så vidt har det været undervejs længe. Torben har i mange år vidst, at han før eller senere ville være selvstændig, og så kunne det lige så godt være nu, siger guldsmeden.